Bliv frivillig


At være frivillig

Selve planlægningen af priden foregår hovedsageligt i bestyrelsen. Som frivillig kan du byde ind med dine kompetencer eller generelle lyst til at støtte op om LGBT-miljøet og mangfoldigheden. Melder du dig som frivillig, får du muligheden for at involvere dig i et nyt, spændende, lokalt tiltag. Vi kan bruge alle former for hjælp, da opgaverne er mange og spænder fra tekniske til praktiske til strategiske opgaver, og dit input er altid velkommen.

Det kan også sagtens være hårdt at være frivillig, men det giver rigtig meget igen – nye forbindelser, nye kompetencer, glæden ved at gøre noget positivt for LGBT-miljøet og Aalborg som by og så selvfølgelig en rigtig festlig dag fyldt med glade mennesker og farver i Aalborg centrum. Vi vil tillade os at stille et krav til dig; at hvis du påtager dig en opgave, forventer vi, at du udfører den.

bliv frivillig billede1 web

Crews

Vi har en række forskellige crews, du kan melde dig til at hjælpe i. Hvis pladserne er besatte, skal vi nok finde noget andet, du kan hjælpe med. Og er der noget, du kan byde ind med, som vi ikke har tænkt på, er du mere end velkommen til at foreslå det. Vi har indtil videre følgende crews:

  • Bar crew
  • Backstage crew
  • Security crew
  • Cleaning crew
  • Pride Square crew
  • Social Media crew

Hvis du ønsker at melde dig som frivillig, er det bare om at kontakte os på kontakt@aalborgpride.dk, og skrive hvad du vil hjælpe med – vi glæder os til at lære dig at kende.

bliv frivillig billede3 web