Om Aalborg Pride


FORENINGEN AALBORG PRIDE HAR FOKUS PÅ LGBT+ MILJØET I NORDJYLLAND

Aalborg Pride er en frivillig forening, der arbejder med at synliggøre LGBT+ miljøet* i Nordjylland.

Foreningen Aalborg Pride blev etablerede i 2015, og det var startskuddet for den første afholdte Pride Parade i Aalborg og Nordjyllands historie. Politiet estimerede at der var 1.400 deltagere i paraden samt 5.000 deltagere i Karolinelund. Det var et klart udtryk for, hvor stort behov der havde været for en kultur- og mangfoldighedsfest for LGBT+ miljøet, og med budskabet “Nordjylland for Equality” ønskede foreningen, at skabe en tilbagevendende LGBTQ Pride Parade, der havde til formål at øge synlighed og mangfoldighed i primært Aalborg og Nordjylland.

Foreningens ønske var at involvere lokalområdet og lokalbefolkningen, da vi mente, at budskabet var for alle, og ikke kun LGBTQ+ miljøet. En Pride Parade vil være med til at styrke og værdiøge Aalborg Kommunes, hele regionen og Nordjyllands kulturelle og mangfoldige profil for dens indbyggere og tilflyttere.

Siden begivenhed sidste år er det gået stærkt for Aalborg Pride forening og arrangementet har modtaget og opnået anerkendelser fra LGBT+ miljøet, hvilket kom klart til udtryk her i vinteren 2015 – 2016, hvor det kulminerede med en nominering fra AXGIL GayGalla Awards, hvor Aalborg Pride var blevet indstillet til en Award i kategorien “Festprisen”, og her den 3 februar 2016 under de flotte og farverige rammer i Cirkusbygningen i København vandt Aalborg Pride prisen.

* LGBT+ står for Lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner.
Pride slogan