Værdier: mission og vision

Aalborg Pride er forening drevet 100% af frivillige, der arbejder med at synliggøre LGBT+-miljøet i primært Nordjylland. Foreningen arbejder ud fra et værdisæt, som er gældende for alle af Aalborg Prides aktiviteter. Værdierne er med til at definere Aalborg Prides identitet.

Med værdier som synlighed, tolerance, ligestilling og inklusion arbejder Aalborg Pride med at nedbryde fordomme og mindske diskrimination og skabe mere ligestilling og tolerance for LGBT+-miljøet og øget opmærksomhed omkring vigtigheden af et mangfoldigt Nordjylland og Danmark.

Aalborg er allerede en by, som tilbyder mange forskellige kulturelle aktiviteter inden for kunst, kultur, musik og sport. Aalborg Pride ønsker at udfylde et tomrum for et større LGBT+ segment i Nordjylland, der ikke har et varieret tilbud af kulturelle arrangementer.

Foreningens mission er at skabe tilbud og medvirke til formidling og oplysning omkring foreningens målgruppe ved information og arrangementer i Nordjylland.

Aalborg Pride vil som ét af flere tiltag lave en årlig tilbagevendende Pride Parade, hvor fokus er at danne ramme om at skabe synlighed om LGBT+-miljøet i regionen. Det vil være en dag, hvor alle er velkomne til at deltage i Nordjyllands største LGBT+ kultur- og mangfoldighedsfest og hylde et mangfoldigt Nordjylland i de smukke omgivelser af Karolinelund i Aalborg

Pride Parade

Vedtægter Aalborg Pride

Vedtægter-for-Aalborg-Pride-2018_med-adresse