Vinderen af Aalborg Prides Plakatkonkurrence 2025 er fundet!

Det er med stor glæde, at vi kan præsentere vinderen af årets plakatkonkurrence: Cecilie – også kendt som CKB.

Med et håndtegnet hjerte i regnbuens farver – og lidt mere til – har Cecilie skabt et visuelt udtryk, der favner essensen af Aalborg Pride: kærlighed, mangfoldighed og friheden til at være sig selv. Hvert penselstrøg i plakaten afspejler den unikke seksualitet, identitet og måde at være menneske på, som vi alle bærer med os.

Cecilie fortæller selv:

“Det er en håndtegnet plakat, skabt med kærlighed og kreativitet. Jeg håber, mit design kan være med til at sprede glæde, kærlighed og accept, som Pride handler om.”

Plakaten vil være at finde i Karolinelund under Pride-dagen, hvor den både kan ses og købes – og hele overskuddet går direkte til næste års Pride.

Vi ønsker Cecilie et stort tillykke og takker alle, der deltog i konkurrencen. Tak fordi I hjælper med at sætte farve og følelse på Aalborg Pride 💖

Del her: